Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra grundskolens 9. eller 10. klasse og skal starte på din ungdomsuddannelse. Du kan tage Grundforløb 1 med eller uden EUX.

Grundforløb 1 er første trin i dit sammenhængende uddannelsesforløb til Social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistent eller Pædagogisk assistent. Her får du mulighed for at få afklaret dine ønsker og muligheder om uddannelse samt forberede dig til at tage Grundforløb 2.

 
 

Varighed
20 uger

 

Næste
uddannelsesstart:
11. August 2025

 

Ansøgningsfrist:
1.marts











 

Grundforløb 1 EUD begynder til august 2025 på alle skolens afdelinger i Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding.

Grundforløb 1 EUX begynder til august 2025 på skolens afdeling i Vejle.

Du søger om optagelse på www.optagelse.dk

Du kan søge ind på Grundforløb 1 EUD, hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for det sidste år. Du kan kun begynde på Grundforløb 1 én gang.

MINDST 02 I BÅDE DANSK OG MATEMATIK
Du skal være erklæret uddannelsesparat og have et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og skriftlig matematik, samt bestået 9. klasses afgangsprøve. Hvis du ikke har det, kan du komme til optagelsesprøve og samtale.

Er du i tvivl, om du opfylder adgangskravene til Grundforløb 1?
Kontakt en vejleder (se her på siden til højre), og vi hjælper dig med at finde ud af det.

SPS er en støtteordning, der skal sikre, at du kan tage en uddannelse på lige vilkår med dine klassekammerater, selvom du har en funktionsnedsættelse. Du kan søge om at få SPS, hvis du er ordblind, har psykiske vanskeligheder eller andet, som hæmmer dig i skolehverdagen. Alt efter hvilken funktionsnedsættelse du har, kan du få forskellige former for støtte. 
For at få SPS på uddannelsen, skal du have dokumentation for din funktionsnedsættelse. Ved psykiske vanskeligheder kræves lægelig dokumentation fra din egen læge, speciallæge eller sygehus. Diagnosen skal fremgå af dokumentationen.  Ved ordblindhed kan en ordblindetest laves på skolen.
Det er en god idé at kontakte den SPS-ansvarlige på skolen, så snart du er optaget og gøre opmærksom på dit behov for støtte. Sammen med den SPS-ansvarlige skal du tale om, hvad du har behov for af støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige vilkår med de andre elever. Når I har afklaret, hvilken og hvor meget støtte du har behov for, ansøger den SPS-ansvarlige hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Information om SPS (specialpædagogisk støtte): https://www.spsu.dk/for-elever-og-studerende


For mere info:

Kontakt Marlene Troldtoft på email: mat@sosufvh.dk eller telefon:2855 2165

Marlene Troldtoft

SPS-ansvarlig

  2855 2165

På Grundforløb 1 EUD har du erhvervsfag og grundfag.

Erhvervsfagene er inddelt i temaerne:
• Erhvervsintroduktion
• Kommunikation og samarbejde
• Det sunde menneske
• Det gode arbejdsliv
• Innovationsprojekt

Grundfag EUD:
Dansk – niveauet afhænger af om du kommer med 9./10. klasse
Engelsk - niveauet afhænger af om du kommer med 9./10. klasse

Arbejdsformen er varieret med klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Vi inddrager digitale medier, hvor det er relevant.